Apollo Victoria, der er tegnet af arkitekterne E. Warmsley Lewis og W.E. Trent, åbnede den 15. oktober 1930 som en superbiograf, og bygningen er anført på den engelske liste over bygninger af særlig arkitektonisk eller historisk art.
Premiereforestillingen i de nye lokaler i 1930 hed Old English, og var en bearbejdning af et teaterstykke skrevet af John Galsworthy. Men biografen var også designet til optræden inden selve filmen.
I forhold til designet repræsenterede teateret et alfeslot under havet. Som en avis engang skrev, ”Skønt indfarvningen af tæpperne og møbelpolstringen er levende nok, giver de sølvfarvede vægge og det grønne lys et vidunderligt indtryk af kølighed. Når man træder ind i teatersalen, er det som at træde ind i et barns fantastiske forestilling om en havfrues hule eller en grotte under havet. Der er yndefuldt buede søjler i hver side af scenen, der smelter ud i en østersform øverst, og belysningen bag søjlerne skifter fra søgrøn til en yndig koralagtig pink”.
I 1930’erne var forstærkning af lyden helt nyt og der var nogen modstand overfor tendensen med disse kæmpebiografer. En journalist skrev den gang, "Den nye Victoria-biograf er åbnet i løbet af ugen – ”med plads til 2.000 tilskuere”. Men er denne nye biografbygning ikke bygget på princippet fra gamle dage? Stumfilmen var meget velegnet til kæmpestore bygninger, men for talefilmen er stor størrelse en ulempe, da der er en tendens til, at man ikke kan høre forestillingen. Skal vi virkelig tilbage til de ordløse film, blot fordi vi bygger stort? Eller skal vi ikke begynde at bygge mindre og mere intime steder, så vi kan høre, hvad de siger uden problemer?”
I 1975 lukkede biografen helt og stedet blev genåbnet som spillested til live-musik og andre forestillinger i 1980. Siden da har man kunne opleve The Sound of Music med Petula Clark i 1981, Camelot med Richard Harris i 1982, Dash med Wayne Sleep i 1983 og Spillemand på en tagryg med Topol, også i 1983.
I 1984 blev der fjernet 1.262 sæder for at give plads til en rulleskøjtebane og meget af teatersalen blev malet sort til Andrew Lloyd Webbers musical Starlight Express, der spille hele 7.406 gange!
Siden da har spillestedet stort set været brugt til store musicals. I 2006 blev det hjemsted for det meget ventede Broadway-stykke Wicked. Denne iscenesættelse og opførelse, der stadig kører, er nu en af de mest indbringende forestillinger i løbet af de sidste ti år.